Etablering af en evalueringskultur i dagtilbuddet

 

"Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen".

Sådan står der i skabelonen til den pædagogiske læreplan.

 

På sigt vil vores dokumentations- og evalueringspraksis helt klart være at finde her på siden. Det vil som læser (forældre, forvaltning, studerende eller anden interesseret) være lettere at forstå og læse sig ind i en løbende opfølgning og ikke mindst evaluering af indholdet, når det er muligt også at se hvilken praksis der danner baggrund herfor. 

 

 

I den pædagogiske læreplan spørges der ind til følgende:

"Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø? Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de pædagogiske mål?

 

Mens arbejdet med læreplanen stod på skrev personalet følgende: "I Børnegården i Ollerup har der de sidste mange år været et fast punkt på stue- og personalemøderne der hedder: "hvordan kan vi blive bedre til at få implementeret en overskuelig måde at dokumentere og evaluere på?

Vi er stadig ikke kommet i mål, og kommer nok aldrig rigtig i mål, da det at sætte målbare mål og evaluere kræver en proces der skal holdes aktiv". 

 

Med en ny leder bag roret og et fælels efteruddannelsesforløb, griber vi det dog lidt anderledes an, end blot at have det på som punkt på vores møder.  Nu skal vi have det ud og gå og blive en tydelig og håndterbar del af vores pædagogiske arbejde.

Efteruddannelsen er for alle ansatte i vores hus og er et certificeringsforløb i pædagogisk idræt. Uddannelsen foregår i vores eget hus og hen over det næste ca. 1 1/2 år. Uddannelsen er tilrettelagt af VIA UC og DIF.

Omdrejningspunktet for uddannelsen er selvsagt pædagogisk idræt, men hvad næsten mere væsentligt er det det, at lære at sætte sig pædagogiske mål for enten det enkelte barn, grupper af børn eller det store børnefællesskab.

Ved at få nogle helt konkrete arbejdsredskaber og dermed kunne synliggøre (også over for os selv) de didaktiske overvejelser der ligger bag alt pædagogisk arbejde, bliver evalueringen af de forskellige rutiner og mål fremadrettet langt mere konkret og ikke mindst tilgængeligt.

Vi kommer til at gå fra at måle på aktiviteternes kvalitet til at måle på det det hele handler om, nemlig pædagogikken.

Hvis vi eksempelvis modtager et nyt barn og gerne vil have det med ind i nogle bestemte legerelationer vil det være målet for aktiviteten. Et socialt mål hvor vi vil vælge hvilken eller hvilke aktiviteter vi vil bruge for at nå målet. Efter endte aktiviteter vil vi kunne se om vi har fået det nystartede barn med ind i nogle relationer til nogle andre børn. Ergo vil vi også kunne se om vi har fået valgt de rigtige aktiviter for at nå vores mål. Har vi valgt rigtigt kan vi forsøge at bruge de samme aktiviteter til at nå samme mål en anden gang, vel vidende, at dewr er forskel på børn og det der virker på nogle virker ikke på andre.

  

 

Tidligere er der arbejdet ud fra en idé om, at der altid er et mål for dagen (det kan være musik, natur eller andre temaer). Periodevis er der så hen over en periode arbejdet med et tema hvor SMTTE modellen fra Svendborg Kommune har dannet udgangspunkt for de didaktiske overvejelser inden periodens start. Børnene er blevet involveret også i de indledende og forberende processer før selve temaet gik igang.

Aktiviteterne er efterfølgende blevet evalueret og dokumenteret. Det sidste primært via billede og videomateriale lagt ud med tekst på vores intra, så forældrene har kunnet følge med.

 

Dagligdagens rutiner og årets gang har altså alt sammen været tilrettelagt så målene for den styrkede pædagogiske læreplan er mulig at opfylde. 

 

I 2020 har fokus været, at vi skulle blive ved med at have lidt større (omfangsrige) temaer og emner, samt at vi skulle blive bedre til at evaluere på hverdagens rutiner.

Der har samtidig været et fokus på at få børnenes "evaluering" med, da vi har set denne som en vigtig del af evalueringen. Vi har ønsket at få børnene inddraget i udmøntningen af især hverdagens rutiner, men selvsagt også i temaerne, så vi kunne sikrer, at de har følt sig set og hørt.

Vi har skullet og skal stadig finde metoder, så vi kan inddrage børnene og hjælpe med/motivere til at få sat ord på hvad det er vi laver og hvad de lærer og om de synes det er sjovt eller ikke og hvorfor.

Vi snakker allerede rigtig meget med børnene undervejs i de forløb vi laver. Vi bruger børnene ideer i samspil med de voksne til at udvikle videre på det tema vi arbejder med. Vi vil gerne gå forrest og være så undersøgende i hele processen i håb om at børnene lærer at lære og undersøge. Det væsentlige er nemlig ikke så meget hvad de lærer, men om de lærer og om vi kan inspirere til "læringslyst".     

 

I skabelonen stilles der følgende spørgsmål:

"Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år? Her kan I fx kort beskrive, hvordan evaluering af læreplanen kan ses i forhold til jeres evalueringskultur i hverdagen"

 

Børnegårdens personale har valgt at fremlægge de smittemodeller der har dannet udgangspunkt for evalueringerne. Evalueringerne er lavet i perioden under coronanedlukningen i 2020 og er derfor et tidsbillede og på nuværende tidspunkt forældede. 

Alligevel giver evalueringerne et godt indblik i hvordan der tidligere er blevet arbejdet i Børnegården.