Børnesyn, dannelse og børneperspektiv, leg, læring og børnefællesskaber
Børnesyn
Børnesynet udvikler sig i takt med samfundets forandring og ikke mindst med vores indsigt i og forståelse af, hvad det vil sige at være barn. Tidligere troede man på at relationen mellem barnet og den voksne var et subjekt - objekt forhold, hvor objektet (barnet) skulle styres gennem ydre kontrol og tilpasning.
Igennem de sidste ti-tyve år er vores viden omkring barnet og dets udvikling blevet markant større. Antallet af bøger og kurser i hvordan vi, både som forældre og professionelle, skal være sammen med vores børn er nærmest eksploderet, mens selve det at forankre viden til praksis er en lidt længere proces.
Det enkelte menneskes egen opdragelse er forankret dybt i vores nervesystem og en af øvelserne ved at få børn, eller som i Børnegården, arbejde professionelt med børn, er at lære at sætte sig ud over det der er lagret. Egne værdier, normer og forforståelser.
I Børnegården ønsker vi at blive bedre til at forstå hvem vi er, så vi i langt højere grad kan arbejde med vores professionelle viden og skabe en praksis der er i tydelig overensstemmelse med det nye børnesyn (se billede herover).
Vi ønsker at skabe samhørighed med og for alle børn.
Dannelse
Dannelsesbegrebet henviser til den proces, hvorigennem barnet erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger. Det betyder at det børnesyn barnet mødes med i høj grad er med til at danne barnet.
Dannelse Et barn dannes fra det bliver født og op igennem hele livet. Vi danner gennem det levede familieliv, vores samfunds kultur og selvfølgelig også i det miljø vi tilbyder i Børnegården. Der sker en høj grad af dannelse, når barnet er i legen og afprøver sig selv i samspil med andre. Børnene lærer af hinanden både som tilskuere og som aktører.
Vores dannelsessyn tager udgangspunkt i at give barnet mulighed for at: - være sig selv - blive udfordret og udvikle sig - leve sig ind og påvirke verden - være en del af et fællesskab med værdier, strukturer, rytmer og regler - agere i forskellige arenaer - opleve at forskellige miljøer hænger sammen (hjemme-, vuggestue-, børnehave- m.fl.) - konflikter og modsætninger er en del af livet, som skal løses i samarbejde. Vi lærer børnene at være en del af et fællesskab, hvor de både har medbestemmelse, og hvor der er regler, man skal følge.
Vi hjælper børnene med at begå sig, ved at skabe rammer der veksler mellem det planlagte og det spontane.
Vi præsenterer børnene for forskellige læringsmiljøer. Hvor de har mulighed for at udvikle sig ud fra deres eget niveau og i deres eget tempo i trygge rammer med voksne de kender.
Vi gør meget ud af at være aktive i nærmiljøet på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Den Frie Læreskole, Ollerup Friskole, Ollerup Plejehjem, Brugsen m.m.
Børneperspektiv Børneperspektivet er: - at sætte sig i barnets sted, at se og forstå dets intention - at følge dets initiativer og forslag - at være undersøgende på hvad der er sket og hvad det handler om i forskellige situationer.
Børnegårdens mål i arbejdet med børneperspektivet og børns dannelse er: - at børnene er med til at skabe deres egen læring, og at de føler, at de bliver set og hørt. - at medarbejder formår at se og følge børnenes perspektiv. - at blive klogere og gennem børneperspektivet få indsigt i læringsmiljøet i Børnegården. - at højne kvaliteten i læringsmiljøerne.
Læring Menneskets behov for kost, motion, søvn og glæde skal være dækket for at indlæring og udvikling kan foregå optimalt.
Børnene er sammen med nærværende og engagerede voksne, der via natur og idræt skaber et børnemiljø, der fremmer børns trivsel, dannelse, udvikling og læring.
Kernepunkter i forhold til læring og udvikling:
- At anerkendelse er et vigtigt pædagogisk arbejdsredskab. - At alle føler sig som en vigtig del af fællesskabet. - At vi har en struktur, der giver ro, overskuelighed og skaber rum for både planlagte og spontane aktiviteter, oplevelser og lege. - At dagens rutiner er vigtige læringsrum. - At vi udvikler læringsmiljøer efter børnenes udviklingsniveau og interesser. - At vi præsenterer børnene for nye udfordringer - At aktivitet og det at lege er en forudsætning for at lære - At vi i samspillet mellem børn og voksne lærer af hinanden. Leg Legen er til stede igennem hele dagen i Børnegården. Den giver sig tilkende på mange forskellige måder.
Der er tidsrum, hvor barnet leger alene, eller hvor flere børn leger sammen i større eller mindre grupper. De leger ude eller inde og bruger de forskellige redskaber samt legetøj, der findes i vores forskellige arenaer (i huset, på legepladsen, i springcentret osv.) Der er hele tiden ansvarlige og opmærksomme voksne tilstede, der er med til at sætte rammen for legen samt støtte, guide og reflektere med børnene over legen, så det enkelte barn trives, bliver udfordret personligt og socialt og oplever sig selv som en ligeværdig medspiller i legen.
Børns leg og børnefælleskaber Børns leg er relevant og betydningsfuld, og sker gennem hele dagen. Leg er en praksis, hvor børnene har mulighed for at udvikle sig både socialt og som en del af deres alsidige personlige udvikling. Her kan børnene lære de sociale spilleregler. Samtidig har pædagogen en opgave med at invitere, gå med i legen og hjælpe børnene med konflikthåndtering. Barnets relationer, empati og det, at barnet føler sig trygt, har stor betydning for barnets leg.
Når barnet føler sig trygt, begynder barnet at bevæge sig ud og udforske de andre børn for at danne relationer. Det er medarbejdernes opgave at skabe rammerne for børnefællesskaberne og dermed også for legen. Rammerne kan eksempelvis være, når vi er i springcentret.
I springcentret er der nogle motoriske-, kropslige-, bevægelses- og sanselige mål. Men springcentret giver også plads til flere forskellige børnefælleskaber. Det kan være, at børnene bygger en hule med en voksen. Her er der en iagttagende voksen, som er klar til at hjælpe med eventuelle konflikter. Et andet sted er der gang i en løbe-leg, hvor børnene løber hen og kaster sig i madrassen. De kigger på hinanden og løber tilbage og starter forfra. Et andet sted sidder en pædagog med nogle af de mindre vuggestuebørn og hopper dem forsigtigt på numsen. Her sidder der flere på trampolinen og griner, fordi det kilder i maven. Dette er eksempler på, hvordan et rum kan skabe tre forskellige børnefællesskaber og tre forskellige lege, som alle er med til at udvikle barnets alsidige personlige udvikling, sociale udvikling, motoriske udvikling osv.
Den pædagogiske rolle kan være forskellig. Man kan være tæt sammen med enkelte børn for at skabe tryghed for de enkelte børn. Man kan være i nærheden af en gruppe, der leger for at hjælpe i konfliktsituationer. I konflikter kan barnet udvikle sine empatiske evner med hjælp fra pædagogen, der støtter og guider barnet til at sætte sig i andres sted.
|