Pædagogisk Idræt

Pædagogisk Idræt er en pædagogisk teori/metode udviklet af Grethe Sandholm og Ole Eliasen på Peter Sabroe Seminariet, nu VIA UC Århus i slutningen af 90'erne.

Målet er at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk idræt defineres som "idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng".

 

I arbejdet med den pædagogisk idræt er mål altid pædagogisk. Idrætten bruges som pædagogisk redskab til at nå målet.

Pædagogisk idræt er også udviklet til, at være med til at skabe didaktiske overvejelser i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis. En sammenkobling af pædagogiske forståelser og teorier, som er koblet på bevægelse.

 

Pædagogisk Idræt fokuserer altid på én ting. Det betyder ikke, at andre ting ikke også kan være i spil, men hvis man ønsker at arbejde med eksempelvis sociale relationer, er det også det man skal "måle" på om er nået efter endt leg/aktivitet.

Aktiviteterne har altså altid enten et:

• socialt
• fysisk
• psykisk eller
• kognitivt mål

At kunne mestre noget eller noget nyt. At kunne være i flow (fordybelse og at tabe fornemmelsen af tid og sted og "blot" være i nuet), at kunne lege og nyde at være i bevægelse og bruge kroppen. 

 

I arbejdet med den pædagogiske idræt er "den pædagogiske bagdør" fuldstændig central i tilrettelæggelsen, introduktionen til, og i selve aktiviteten/legen. De børn man ønsker at have med skal kunne deltage på deres præmisser og så "målet" kan nås. Aktiviteterne skal altså tilpasses de deltagende børn og ikke omvendt.