Kostpolitik

Kostpolitik for Børnegården – Natur og Idræt

Overordnede mål:
Gennem sund kost at give børnene mulighed for at udvikles optimalt - motorisk, mentalt og socialt
Skabe glade aktive børn, som trives
Vi følger Svendborg Kommunes mad og måltidspolitik. Det betyder, at der udelukkende serveres sunde ting både til hverdag og til børnenes fødselsdage. I forbindelse med institutionens traditioner (julefest, fastelavn, påske, sommerfest, fødselsdag) kan vi vælge at dispensere fra politikken i et rimeligt omfang.

Vi følger Svendborg Kommunes mad og måltidspolitik. Det betyder, at der udelukkende serveres sunde ting både til hverdag og til børnenes fødselsdage. I forbindelse med institutionens traditioner (julefest, fastelavn, påske, sommerfest, fødselsdag) kan vi vælge at dispensere fra politikken i et rimeligt omfang. Vil du læse mere om Svendborg kommunes kostpolitik, så tryk her.

Delmål:
Børn skal have sund og varieret kost, som sikrer en jævn forbrænding dagen igennem. Dette gør barnet oplagt til at deltage aktivt i lege og aktiviteter. Dette giver de bedste forudsætninger for læring og udvikling.

Sådan gør vi i Børnegården:
Vi tilbyder vores børn morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Alle råvarer kommer fra gymnestikhøjskolen. , derfor serverer vi i tidsrummet 06.30 til 07.30 morgenmad for dem som har brug for det.

Morgenmad
Det er vigtigt at barnet får en god start på dagen i form af et morgenmåltid, derfor serverer vi i tidsrummet kl. 6.30 til kl. 7.25 morgenmad for dem som har brug for det. Vi tilbyder følgende morgenmadsprodukter:
Havregryn (finvalsede og grovvalsede)
Havrefras
Mælk
Rosiner
Brød
Frugt

Formiddagsmad:
Når børnene er blevet samlet i rundkreds er det forskelligt, hvad vi serverer for dem, men menuen vil altid bestå af rugbrød med smør på. Derudover serveres et frugtfad, som blandt andet kan bestå af følgende ingredienser:
Æble
Pærer
Kiwi
Melon
Abrikos
Ananas
Banan
Nektariner
Blommer

Frokost:
Højskolens køkken laver vores mad med undtagelse af vores ugentlige båldag. Her får vi råvarerne fra højskolens køkken og så skal vi sammen med børnene tilberede maden. Maden er baseret på sunde, ernæringsrigtige og delvis økologiske råvarer. Derved får børnene en basiskost bestående af groft brød, ris/pasta/kartofler, grønsager og frugt. Måltidet vil også blive suppleret med varierende pålæg og kød, der giver børnene mulighed for at vælge og smage på forskellige ting.

Madpakker:
Hver onsdag har børnehavebørnene og de store vuggestuebørn madpakke med hjemmefra. Vi opfordrer jer forældre til at tænke sundt og ernæringsrigtigt, når I smører madpakken. Kærligheden til jeres børn kommer her fra en god “benzin” til den lille krop og det lille hoved, der skal virke i mange timer. Så vi ber' jer undgå produkter i madpakken med sukker og for meget fedt. Det er meget bedre med groft brød, frugt, grønsager o. lign. For børnene nyder deres madpakker, også når de er sunde. Desuden er I på den måde med til at bakke op omkring vores sundhedsprofil.

Madpakken må ikke indeholde slik, mælkesnitter, chokoladepålæg, yoghurt, kiks, kage og lign. søde produkter.
Indeholder madpakken alligevel de ting, vi her har frabedt, eller medbringer barnet slik i taske eller lommer, fjerner personalet dette og det udleveres ved afhentning.

Til frokost drikker børnehavebørnene vand. Vuggestuebørnene får en lille kop mælk, og får herefter vand.

Eftermiddagsmad:
Børnene får om eftermiddagen frugt, grønt eller brød med smør og evt. pålæg. De tilbydes vand.

Fødselsdage eller højtider:
I Børnegården synes vi, at fødselsdage skal være en god og speciel oplevelse med barnet i centrum, det være sig om det foregår i hjemmet eller i Børnegården.
Tænk på en sund servering. F.eks. frugt, gnavegrønt, frikadellespyd eller lign. Børnene i Børnegården får vand at drikke til fødselsdage. Der skal være fokus på samværet og ikke hvad vi skal ha´. Spørg derfor altid personalet til råds. De kan hjælpe med hvilket tidspunkt på dagen fødselsdagen skal holdes, fx formiddag eller eftermiddag.

God appetit til Sunde Børn fra Bestyrelse og Personale i Børnegården
Kontakt
Børnegården i Ollerup
Svendborgvej 3D, Ollerup
5762 Vester Skerninge
Tlf: +45 21 21 65 91
dk@bornegaarden-ollerup.dk
Her bor vi
Indmeldelse/
Udmeldelse
Vil du indskrive dit barn i Børnegården?